Copy 1 som overskrift
Efter kopiering af indholdselement i TYPO3 kan det forekomme, at der står "Copy 1" som overskrift til et indholdselement. Dette sker, når indholdselementet ikke har en overskrift defineret i fanebladet "General" i feltet "Header". Denne opførsel kan slås fra, så overskriften forbliver tom.
Side gemt efter kopiering
Efter at man har kopieret en side i TYPO3 (backend), vil den nye side som udgangspunkt være gemt, så den ikke kan ses på selve websitet (frontend). I de fleste tilfælde er dette ønskeligt, da den nye side for det meste skal bruges som udgangspunkt for at lave en lignende side, men med andet indhold. Denne funktion kan dog slås fra, så sider går direkte online, når de kopieres.


